FirstRescue tager del i ordningen som frivillige hjerteløbere.
Som hjerteløber kan vi sammen gøre en afgørende forskel ved at starte hjertelungeredning og tage en hjertestarter i brug, inden akutlægebilen og ambulancen kommer frem til et hjertestop. Formålet med hjerteløber-ordningen er, at flere borgere overlever hjertestop.
Udover at FirstRescues ejer selv løber til hjertestop, så arbejder vi også på at udbyde gratis kurser til hjerteløbere i Danmark. Uddannelse er en vigtig del af at redde liv. En kompetent hjerteløber bidrager med indsigt og rutine til hjertestoppet og gennem uddannelse ydes den bedst mulige hjælp.
Vil du være hjerteløber?
Du tilmelder dig og modtager alarmer via Hjerteløber-appen, som du downloader i App Store eller via Google Play. Du kan tilmelde dig uanset hvor i Danmark, du bor. Vi anbefaler, at du føler dig hjemme i livreddende førstehjælp, før du tilmelder dig.